Årets Holdpræstation

Angiv din stemme på Årets Holdpræstation
KVIKs Pigeholdkapper i Svømning

Svømmeklubben KVIK indstiller med stolthed juniorpigeholdkappen bestående af Martine Damborg, Sofie Ravn Herche, Sofie Amstrup Riis, Zenia Englund og Vigga Skov til Årets Holdpræstation på Amager.

Holdet har haft en imponerende sæson, hvor de i løbet af efteråret har skrevet sig ind i historiebøgerne med intet mindre end fire danske juniorrekorder i følgende discipliner:

  • 4x50m fri
  • 4x100m fri
  • 4x50m holdmedley
  • 4x100m holdmedley

Som kulmination på deres fantastiske indsats viste pigerne, at de ikke blot er blandt de bedste juniorhold i Danmark, men også kan konkurrere med seniorerne. Ved senior-DM overraskede holdet alt og alle ved at vinde bronze i 4x50m holdmedley – endda i ny dansk juniorrekordtid.

Denne præstation er ikke blot et bevis på pigernes høje niveau og stærke samarbejde, men også på deres evne til at levere under pres mod landets bedste seniorhold. De repræsenterer det ypperste af, hvad teamwork, talent og målrettet træning kan føre til.

Vi er derfor enormt stolte over at kunne indstille Martine, Sofie, Sofie, Zenia og Vigga til Årets Holdpræstation på Amager. Deres indsats er en inspiration for hele klubben og et forbillede for unge svømmere i hele landet.

Kajakklubben Neptun – Poloafdelingen

Neptun har leveret spillere til de danske kajakpolo-landshold. Både herre- og dameholdet har spillere fra klubben, og på U21-landsholdet er hele seks ud af ni spillere fra Neptun. Ved årets VM i Kina blev herrerne nummer 3, og U21-holdet opnåede en flot sølvmedalje. Dette har kun været muligt på grund af det fantastiske træningsmiljø i klubben.

Dameholdet CSR Rugby

Jeg nominerer dameholdet fra CSR til Årets Amager Sportspris. Jeg har fulgt pigerne de seneste år og beundret deres udvikling og præstationer. De har trænet målrettet hele året under deres tre dedikerede trænere, Emad Libis, Peter Ladefoged og Nikolaj Olsen.

Sæsonen blev afsluttet med en fantastisk guldmedalje den 27. oktober, hvilket cementerer deres status som et af landets bedste rugbyhold.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.

Det er med stor glæde, at vi hos EDC Poul Erik Bech – Sundby, Amagerbro kan være med til at hylde lokalsporten på Amager. Vi er en lokalforankret ejendomsmæglervirksomhed med butikker på Holmbladsgade og Sundbyvester Plads, som gennem flid, etik og godt købmandskab arbejder for at gøre en forskel for dig og dit salg.
Vi er en del af EDC Poul Erik Bech, som er Danmarks største og eneste landsdækkende ejendomsmæglervirksomhed med butikker i hele landet. Ofte findes den rigtige køber uden for lokalområdet, så derfor kan vores 80 boligforretninger i hele landet og vores store landsdækkende køberkartotek være et godt afsæt mod et salg. Det er ofte en holdpræstation at finde den rigtige køber, og derfor er vi glade for at lægge navn til og være med til at hylde Årets holdpræstation på Amager.

Scroll to Top